Når nyt møder gammelt – sådan forebygger du murværksskader i tilbygninger

Når nyt møder gammelt – sådan forebygger du murværksskader i tilbygninger

Når man bygger til et eksisterende hus, mødes to tidsaldre: det gamle murværk med sin patina og det nye byggeri med moderne materialer og metoder. Det kan give et smukt og funktionelt resultat – men også tekniske udfordringer. Forskelle i materialer, fundamenter og bevægelse kan føre til revner, fugt og andre skader, hvis man ikke planlægger og udfører arbejdet korrekt. Her får du en guide til, hvordan du forebygger murværksskader, når nyt møder gammelt.
Forstå forskellen mellem gammelt og nyt murværk
Murværk fra forskellige tidsperioder er sjældent ens. Ældre huse er ofte opført med blødere teglsten og kalkmørtel, mens moderne byggeri typisk bruger hårdere sten og cementbaseret mørtel. Det betyder, at de to typer murværk reagerer forskelligt på fugt, temperatur og bevægelse.
Hvis man binder nyt murværk direkte sammen med det gamle uden hensyn til disse forskelle, kan der opstå spændinger, som viser sig som revner. Derfor er det vigtigt at analysere det eksisterende murværk, inden man går i gang – både materialer, fuger og tilstand.
Sørg for et stabilt og adskilt fundament
En af de hyppigste årsager til revner i tilbygninger er forskellig sætning i fundamenterne. Det gamle hus har allerede sat sig, mens det nye fundament stadig vil bevæge sig de første år. Hvis de to bygninger er stift forbundet, kan bevægelsen overføres til murværket og skabe skader.
Løsningen er ofte at etablere et dilatationsfuge – en smal, fleksibel fuge mellem det gamle og det nye murværk, som tillader bevægelse uden at overføre spændinger. Fugen kan dækkes diskret, så den ikke forstyrrer det arkitektoniske udtryk.
Vælg mørtel med omtanke
Mørtlen skal passe til både de nye og gamle sten. En for hård mørtel i et blødt, gammelt murværk kan føre til afskalninger og fugtproblemer, fordi den ikke tillader murværket at "arbejde". Brug derfor en mørtel med tilsvarende styrke og elasticitet som det eksisterende materiale.
I mange tilfælde er en kalkbaseret mørtel det bedste valg, da den er mere fleksibel og diffusionsåben end cementmørtel. Det betyder, at fugt lettere kan fordampe, og risikoen for frostskader mindskes.
Tænk fugt og dræn ind fra starten
Når nyt og gammelt mødes, ændres bygningens fugtbalance. En tilbygning kan ændre vind- og regnpåvirkningen på det gamle murværk, og nye tagflader kan lede vand på uforudsete måder. Sørg derfor for effektiv afvanding og korrekt udførte inddækninger.
Et godt dræn omkring fundamentet og korrekt fald på terræn og belægning er afgørende for at undgå opstigende fugt. Overvej også at etablere en fugtspærre, hvis det gamle murværk ikke allerede har en.
Undgå kuldebroer og forskellig isolering
Når man sammenbygger nyt og gammelt, kan forskelle i isolering og konstruktion skabe kuldebroer – områder, hvor varme slipper ud, og fugt kan kondensere. Det kan føre til skimmel og nedbrydning af murværket.
Planlæg derfor isoleringen, så overgangene mellem nyt og gammelt bliver så jævne som muligt. Brug eventuelt termografiske billeder til at identificere risikoområder, inden arbejdet afsluttes.
Hold øje med revner – og reager i tide
Selv med den bedste planlægning kan der opstå mindre bevægelser og revner. Det er ikke nødvendigvis farligt, men det er vigtigt at overvåge dem. Marker revnernes ender med blyant og noter datoen – så kan du se, om de udvikler sig.
Hvis revnerne bliver større, eller der opstår fugtproblemer, bør du kontakte en bygningssagkyndig eller murer med erfaring i renovering af ældre bygninger. Tidlig indsats kan forhindre, at små problemer udvikler sig til dyre reparationer.
Når nyt og gammelt spiller sammen
En veludført tilbygning kan fremhæve det bedste i både det gamle og det nye. Det kræver respekt for det eksisterende murværk og forståelse for, hvordan materialer arbejder sammen. Med den rette planlægning, fleksible løsninger og løbende vedligeholdelse kan du skabe et byggeri, der står smukt og sundt i mange år frem.








